Tentoma introducer ”COF indicator ST 1.0”. Et nyttigt værktøj til at få pakkemaskinen til at yde optimalt.
Den nye COF indicator fra Tentoma er et værktøj til at estimere friktionskoefficienten (COF) på pakkefolier. Værktøjet er enkelt og kan nemt anvendes af det lokale vedligeholdelsesteam eller operatørerne på pakkelinjen. Ved at glide to filmprøver imod hinanden, kan man aflæse en estimeret COF-værdi på den indbyggede skala. Hvis værdien estimeres til at være forkert i forhold til det specificerede, så skal du kontakte din filmleverandør for at få foretaget en præcis måling af COF-værdien. Filmleverandøren har typisk adgang til mere avancerede måleapperater, der kan måle den nøjagtige COF-værdi i henhold til iso-standarden. På den måde kan det afklares om pakkefolien har den krævede COF-værdi.
Kontroller selv friktion på pakkefolien
Pakkefolie med korrekt COF-værdi kan være afgørende for pakkemaskinens ydeevne, og for at opnå optimal kapacitet. COF-værdien på en rulle folie kan dog afvige fra leverandørens specifikationer. Dette går ofte ubemærket hen, indtil folierullen er installeret og pakkemaskinen laver fejl. Derfor anbefales det altid at kontrollere COF-værdien på pakkefolien, hvis du oplever gentagne fejl på pakkemaskinen. Det er for at afhjælpe sådanne situationer, at Tentoma har introduceret værktøjet COF-indikator ST 1.0.
Enkelt værktøj til overkommelig pris
COF indicator ST 1.0 er et enkelt testværktøj, der er lavet til hurtigt at anslå COF-værdien på en pakkefolie. Værktøjet kan kun estimere COF-værdien, til gengæld er prisen mere overkommelig end prisen på måleapperater til måling af COF-værdien i henhold til ISO-standarden. Således giver det producenter med en pakkelinje mulighed for selv at måle friktionen på pakkefolien for at afklare, om den er et problem.
Det er vigtigt at understrege, at COF-indikatoren ST 1.0 kun estimerer en COF-værdi. For at få den nøjagtige COF-værdi i henhold til ISO-standarden, er det nødvendigt at måle folien med et andet præcist COF-måleinstrument.
Yderligere oplysninger om COF indicator ST 1.0 fås på Tentoma’s hjemmeside: https://tentoma.com/cof-indicator