Northern Grafics baner vejen til Skandinavien for Nordson og ekstrudering teknologi
Northern Grafics ApS er indgået i et spændende samarbejde med et af de førende brands indenfor extrusion dies, Nordson Corporation. Northern Grafics vil stå for at repræsentere Nordson’s EDI serie i hele Skandinavien. Dette omfatter Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvor Northern Grafics’ indgående markedsviden og erfaring vil spille en central rolle i at levere skræddersyede løsninger til emballageindustrien.
Udvalget for Northern Grafics kommer til at bestå af extrusion dies og feedblocks til flat film, sheet og extrusion coating og laminering. Her kommer hovedproduktet til at være Nordson’s patenterede “EDI Prodigi™ motorized lip actuator system”. Den automatiserede løsning som kan drastisk nedskære tiden, hvor operatøren skal stå og justere “lips” på extrusion dies. Operatøren skal med denne løsning ikke længere finjustere hvert enkelt “lip” manuelt, men får i stedet mulighed for at justere igennem et panel, som er placeret væk fra “den varme zone”. Dette kommer til at blive en fordel for operatøren sikkerhedsmæssigt, men også virksomheden, da det åbner muligheden for hurtig start af en ny produktionscyklus. Northern Grafics kommer også til at tilbyde reservedele til EDI serien.
Hvis du vil læse mere om “EDI Prodigi™ motorized lip actuator system”: https://www.northerngrafics.dk/vare/nordson-edi-lip-adjustment-systems-autoflex-prodigi-and-manual/
Hvis du er interesseret i at se hele udvalget af EDI serien: https://www.northerngrafics.dk/udstyr/nordson-extrusion-dies-industries/