Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. har har ansvaret for vandforsyning i den nordlige del af Rudersdal kommune, nord for København. Her forsynes 23.000 indbyggere med drikkevand.
Årligt forsyner Birkerød vandforsyning området med mellem 1,2 og 1,5 mio. kubikmeter vand.
Birkerød vandforsyning indvinder råvand fra 9 boringer, med en gennemsnitlig indvinding på ca. 160³/h.
Processen fra råvand til drikkevand består i to trin.
1.) Beluftning for at afgasse uønskede gasse såsom metan og svovlbrinte, samt at tilføre råvandet ilt til den efterfølgende proces i filtrene. Det er her vigtigt at råvandet tilføres nok ilt, således at der efter filtrering er 5 mg/l i drikkevandet, som er et lovkrav. For at få den mest energioptimale løsning har Birkerød Vandforsyning valgt 2 stk. TYR kapselblæsere fra Busch Vacuum Solutions der reguleres i forhold til den indkommende råvandsmængde.
2.) Filtrering i for- og efterfiltre. I sandfiltrene fjernes jern og mangan samt omdannelse af ammonium til nitrat. Her er det vigtigt at hver enkelt filter i regenererings optimalt for at få længst mulig gangtid mellem filterskyld, til dette har Birkerød vandforsyning valgt 2 stk. TYR kapselblæsere fra Busch Vacuum Solutions. De enkelte kan således skylles med den luftmængde der svare til den enkelt filterstørrelse.
Efter råvandet er blevet filteret ledes vandet til en 1.000 kubikmeter stor rentvandsbeholder, herfra pumpes vandet ud på distributionsnettet henholdsvis vandtårn og forbrugere.
Tidligere blev råvandet iltet ved en såkaldt iltningstrappe, ulempen var at der ikke var mulighed for at optimere processen og at den var forbundet med megen rengøring og vedligeholdelse.
Så da anlægget skulle renoveres valgte Birkerød Vandforsyning en bundbeluftning i to spor og fandt i samarbejde med Busch Vacuum Solutions, og deres TYR Kapselblæsere.
TYR blæserne er frekvensreguleret, derved kan volume flowet indstilles så man opnår det ønskede iltindhold i vandet.
Beluftningen af vandet sker i to identiske beluftningstanke, og hver af disse beluftningstanke har tilsluttet en TYR kapselblæser, på sugesiden af er der monteret en lyddæmper for at sikre, en minimering af støjen i og ud af bygningen.
Det er altid kun det ene af disse anlæg, som er i drift. Det andet har en ren standbyfunktion for at sikre vandforsyningen i tilfælde af svigt. Normalt anvendes begge beluftningsanlæg dagligt på skift.
Siden installationen af de 2 TYR kapselblæserne på disse beluftningsanlæg i 2018 har driftschef Jens Ejnar Kristensen kunne sikre sig det ønskede Iltindhold blev opnået og dermed garantere en konstant høj vandkvalitet.
Jens Ejnar Kristensen har også tidligere haft gode erfaringer med de frekvensregulerede TYR kapselblæsere. Siden 2017 er der blevet anvendt to TYR kapselblæsere til regenerering af de 6 forfiltre og 6 eftefiltre.
De afløste dengang to forældede kapselblæsere, som var meget vedligeholdelseskrævende og havde nået en alder hvor de skulle udskiftes.
TYR kapselblæserne er som standard forsynet med et akustisk kabinet.
De oprindeligt anvendte kapselblæsere var ikke reguleret. Det vil sige, at luftmængden og overtrykket ikke kunne tilpasses det faktiske behov.
Jens Ejnar Kristensen har erfaret, der er en væsentlig energibesparelse ved at optimere beluftningsprocessen. Yderligere har Birkerød Vandforsyning kunne tilpasse filter skylningen i forhold til om det er for- eller efterfiltre samt i forhold til de enkelte filterstørrelser.
Med omstillingen til frekvensregulerede TYR kapselblæsere er det dermed lykkedes Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. at modernisere deres vandværk, samt vedvarende og sikkert at opnå en konstant høj vandkvalitet samtidig med man spare energi.