Tentoma A/S, der er leverandør af automatiserede pakkeløsninger, har installeret en RoRo StretchPack® pakkemaskine på JACKON Insulation by BEWI’s nye fabrik i Olen, Belgien. Pakkemaskine spiller en vigtig rolle på den nye produktionslinje, hvor den sikrer at XPS-isoleringspladerne kommer frem til byggepladsen i perfekt stand.
Beslutningen om at investere i en RoRo StretchPack® pakkeløsning stemmer godt overens med JACKON Insulation by BEWI’s ambition om at levere isoleringsplader af høj kvalitet. Den nye pakkeløsning beskytter effektiv XPS-isoleringspladerne imod udefra kommende snavs og fugt.
JACKON Insulation by BEWI var i forvejen bekendte med fordelene ved RoRo StretchPack®-teknologien. De havde i forvejen en RoRo StretchPack® maskine, der levede op til den krævede ydeevne og stabilitet. Det er tilfredsheden med eksisterende maskine, der har fået JACKON Insulation by BEWI til endnu engang at investere i en RoRo StretchPack®-maskine, denne gang til den nye fabrik i Belgien.
6-sidet af paller med XPS-paneler
Den nye RoRo StretchPack® maskine anvendes til indpakning af XPS-isoleringsplader stablet på paller. De stablede XPS-plader, inklusive pallen, pakkes horisontalt ind i en rørformet strækhættefilm. Strækhættefilmen svejses i begge ender under pakkeprocessen, så produktet beskyttes med en 6-sidet vandtæt indpakning. Dette sikrer, at XPS-pladerne forbliver tørre under både transport og opbevaring, så de bevarer deres høje kvalitet og ydeevne hos slutkunden.
“Vi er glade for, at JACKON Insulation by BEWI endnu en gang har valgt os til levering af deres pakkeløsning,” udtaler Troels B. Mathiesen, CEO for Tentoma A/S. “Deres fortsatte tillid til vores RoRo StretchPack®-teknologi understreger pålideligheden og effektiviteten af vores løsninger. Vi er stolte af at støtte JACKON Insulation by BEWI i deres arbejde med at levere isoleringsmaterialer af topkvalitet.”
Innovativ og bæredygtig pakkeløsning
RoRo StretchPack® teknologien er baseret på indpakning med en strækhætte, der traditionelt anvendes til vertikal 5-sidet indpakning af gods på paller. Tentoma A/S har udviklet RoRo StretchPack® teknologien, der muliggør horisontal indpakning med strækhættefolie, så det er muligt både at lave fire-sidet og seks-sidet indpakning. Denne pakkemetode er ideel til emballering af ruller, byggematerialer og andre store produkter. Sammenlignet med traditionelle indpakningsmetoder som strækfilmsviklere og varmekrympning, så giver RoRo StretchPack® en reduktion i filmforbruget på 25-60%.
For flere oplysninger om RoRo StretchPack® pakkemaskiner se http://www.tentoma.com