PVC-industrien er gået i kødet på ngo-organisationen Health Care Without Harm og deres rapport The polyvinyl chloride debate. Why PVC remains a problematic material.
Det skyldes, at PVC-industrien mener, at rapporten er så fejlbehæftet, at den ikke bare kan lade det partsindlæg stå uimodsagt, men er kommet med 24 siders langt et modsvar
Ngo-rapporten indeholder så mange fejl og misforståelser, at vi må opfordre politiske beslutningstagere til helt at se bort fra dens anbefalinger. Mange hospitaler rundt om i Europa er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan de kan indføre cirkulære initiativer for deres plastaffald. Hvis de beslutter sig for at følge ngo’ernes anbefalinger, så vil hospitalerne paradoksalt nok gøre miljøet mere skade end gavn, siger projektleder Ole Grøndahl Hansen fra PVCMed Alliance.
Rapporten hævder bl.a., at PVC er meget svært at genanvende, at det let kan erstattes, og at PVC-produkterne indeholder kemiske stoffer, der både er sundheds- og miljøskadelige.
Vi ved godt, at det er sjældent set at en brancheorganisation offentligt bekæmper ngo-synspunkter. I en sådan kamp er industrien næsten altid dømt til at tabe. Men kombinationen af den enorme indflydelse ngo’er har på europæiske politikere og andre beslutningstagere, og de mange åbenlyse faktuelle fejl i ngo-papiret, gør, at vi finder os nødsaget til dette usædvanlige og måske ligefrem dumdristige træk, siger Ole Grøndahl Hansen.
Kampen mod PVC kommer næppe ikke ud af ingenting, for plasttypen har en blakket fortid, der engang fik en anden ngo på banen, nemlig Greenpeace.
Med videnskabeligt funderede argumenter lykkedes det for Greenpeace at påvirke politikere til at regulere og industrien til at investere og innovere. Nutidens ngo’er har desværre ikke – som det forhåbentlig fremgår af vores kritik – den samme videnskabelige stringens, når det gælder PVC, siger Ole Grøndahl Hansen
Kilde: PVC-industrien