Tretten Fiat´er og otte Mercedes´er har Bring udvidet deres flåder af eldrevner biler med. De nye biler betyder, at virksomheden kan føje en række byer til listen over dem, hvor man anvender elbiler til leveringer af pakker.
48 byer vokser listen med. Blandt byerne er Aalborg, Nørresundby, Thisted, Hanstholm, Skagen, Ringsted, Holbæk og Silkeborg.
– Sammen med vores eksisterende elbilsflåde kan vi nu levere pakker til 1,6 millioner forbrugere i Danmark med elbiler. Vores ambition er dog, at alle vores varebiler på last mile skal være eldrevne inden et år. Det vil betyde, at vi bliver den første pakkeleverandør som leverer helelektrisk på al last mile levering i Danmark, siger Bjarne Lauritsen, driftsdirektør i Bring.
I løbet af 2024 foretog Bring store investeringer i at udvide antallet af ladestandere. I alt blev der opsat 21 nye standere, fordelt på terminalerne i Taulov og Greve. Formålet var gøre terminalerne klar til at sætte endnu flere elbiler i drift.
– Samlet betyder det, at vi i dag leverer med elbiler i 79 danske byer og dermed er et skridt tættere på at indfri vores ambition, tilføjer Lauritsen.
Kilde: Bring