I Norge og Sverige har den nordiske koncern Posten Bring haft succes med egne, grønne pakkebokse. Nu vil man også gå den vej her i landet. I første omgang vil man placere bokse i landets fire største byer; København, Odense, Aarhus og Aalborg
– Boksene bliver en vigtig del af det samlede tilbud og supplerer vores eksisterende netværk. Som kunde hos os skal der være et alternativ for alle – uanset om du vil have din levering hjem til døren, hente den hos en pakkeshop, når du passerer på vej hjem fra arbejde, eller i en pakkeboks, når det passer dig, siger Matilda Adelborg, pressechef hos Bring.
Boksene bliver i langt de fleste tilfælde placeret udendørs. De første vil være i brug i løbet af november. I forhold til selve boksene, har Bring indgået en aftale med Swipbox.
Kilde: Bring