I en ny rapport påpeger IBM, at brugen af generativ AI og cloud computing kan skabe store ændringer indenfor logistikområdet.
Der er tale om om en slags tre-i-en-effekt, hvor de nye muligheder ligefrem kan revolutionere forsyningskæderne og styrke både agilitet, innovation og konkurrenceevne.
I dag er ændringer i en forsyningskæde reaktiv. Med de nye løsninger kan man forudsige udfordringer, reagere proaktivt – og dermed undgå de problemer, som man ellers måtte slås med.
Det sker ved at kombinere avanceret dataanalyse, maskinlæring og automatisering
Her er et udsnit af de vigtigste indsigter fra rapporten:
· Generativ AI skaber konkurrencefordele i forsyningskæder: Virksomheder, der er førende inden for AI-drevet innovation i forsyningskæder, rapporterer 72 procent højere nettooverskud og 17 procent større omsætningsvækst sammenlignet med deres konkurrenter.
· AI-assistenter forandrer forsyningskædearbejdet: 60 procent af supply chain-ledere forventer, at AI-assistenter vil håndtere de fleste traditionelle processer inden 2025, hvilket vil øge beslutningstagningens hastighed og præcision.
· Bæredygtighed styrkes med AI i forsyningskæder: 76 procent af de adspurgte ledere mener, at generativ AI vil bidrage til mere bæredygtige produktlivscyklusser og forbedret ressourceanvendelse.
· Virtuelle modeller styrker forsyningskæders modstandsdygtighed: Digitale tvillinger gør det muligt for virksomheder at simulere fremtidige udfordringer og optimere forsyningskædernes effektivitet og respons på forstyrrelser.
Kilde: IBM