DI Transport har holdt generalforsamling, hvor en ny bestyrelse blev valgt. På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Jesper Nørgaard, administrerende direktør i J. Nørgaard Petersen A/S, valgt som ny bestyrelsesleder for DI Transport.
Jesper Nørgaard afløser Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn, og Jess Abildskou, administrerende direktør i Abildskou, der har været konstitueret henholdsvis bestyrelsesleder og vicebestyrelsesleder, siden Jørn Skov, adm. direktør i Danske Fragtmænd A/S., gik bort.
Transportbranchen står overfor sin nok største udfordring til dato, nemlig den grønne omstilling. Det er den vej vi skal, og i de største udfordringer ligger der også ofte de største muligheder. De muligheder glæder jeg mig til at arbejde for at sætte retning og rammer for sammen med den øvrige bestyrelse i DI Transport, siger Jesper Nørgaard.
I forbindelse med generalforsamlingen blev der valgt tre nye medlemmer til bestyrelsen. De nye medlemmer er:
Marianne Bøttger, CEO Go Collective A/S,
Thomas Haber Borch, CEO Aarhus Havn
Henrik Otto Jensen, CEO Scandinavian Auto Logistics
Kilde: DI Transport