Da krigen mellem Rusland og Ukraine tog sin begyndelse, vendte mange Nato-lande, at man ville se en stigning i mængden af hacker-afpresning. Men faktisk faldt den aktivitet med otte procent i 2022.
Sådan er det langt fra i dag. Det seneste års tid er udbredelsen af digital afpresning er steget voldsomt
Ifølge en ny rapport fra Orange Cyberdefense, er det på globalt niveau steget med 46 procent. Også Norden er med. Her er stigningen ikke helt på samme niveau, men sniger sig dog over 21 procent stigning.
Rapporten Security Navigator 2024 bygger på overvågning af såkaldte leak sites på det mørke internet. Det vil sige uindekserede hjemmesider, hvor cyberkriminelle hackergrupper afslører deres ofres navne og truer med at offentliggøre stjålne data, hvis der ikke udbetales løsepenge.
– Afpresningsforsøgene tog for alvor fart i marts, og vi må nu konstatere, at både andet og tredje kvartal har slået alle rekorder. Aktiviteten er historisk høj og næsten fordoblet i forhold til samme periode sidste år. Vi har heller aldrig registreret så mange nye leak sites før, siger Bjørn Rasmussen, CTO, Orange Cyberdefense Norge.
Det er sjældent, at virksomheder, der rammes af afpresning, går offentlig ud og fortæller om det. Typisk bliver sagerne klaret bag lukkede døre. Derfor må analysefirmaer som Orange Cyberdefense ty til bl.a. hackergruppernes leak sites og krydsreferere med andre undersøgelser og store mængder af sikkerhedsdata.
Kilde: Orange Cyberdefense