Egatec A/S har indgået en partneraftale med Kassow Robots i Danmark. Kassow Robots tilbyder et af markedet bredeste produktprogram indenfor kollaborative robotter, også kendt som Cobots.
Cobots går rigtig godt i spænd med Egatec’s end-of-line løsninger og betyder, at virksomheden kan levere et endnu bredere produktprogram.
Vi ser med tilgangen af cobots fra Kassow, at Egatec kan tilføre en endnu mere komplet platform til vores i forvejen brede produktprogram indenfor End-of-line løsninger og pakkemaskiner, samt intern transport og håndtering. Løsninger der leveres med fuld sikkerhedspakke inkluderet, siger René Kemp Møller, CEO i Egatec.
Kassow´s kollaborative robotter udmærker sig ved at være stærke, hurtige og samtidig en simpel løsning, som derfor hurtig og enkelt kan integreres i de fleste produktioner. Derfor er det også ambitionen at disse robotter, ikke alene skal indgå i egne end-of-line løsninger, men i høj grad også af andre brancher, da robotterne med sine 7-akser har stor fleksibilitet og frihedsgrad, og derfor egner sig rigtig godt til bl.a. svejsning, maling, dispensering eller håndtering under trange fysiske forhold.
Robotterne der udvikles, bygges og kvalitetstestes i Danmark, leveres med integreret styring og controllere, intuitiv programmeringsbrugerflade for enkel programmering, gør at slutbrugere selv kan lave simple programmer og ændringer.
Vi har i robotterne fra Kassow fundet et fantastisk produkt, som i den grad lever op til Egatecs krav om et solidt, robust og gennemført design. Samtidig med en utrolig god software platform er inkluderet – både nem og intuitivt drag-and-drop udgave, der gør det muligt for slutbrugeren at udføre
robotprogrammering og ændringer selv, men også med mulighed for styring via Egatecs egen styringssoftware, fortæller René Kemp Møller.
Kilde: Egatec