Hos drikkevareproducenten Capri-Sun er man ikke udpræget begejstret for de forskellige materialer, der er kommet som erstatning for plastsugerøret.
Derfor har virksomheden indledt en kampagne, der har som mål at få plastsugerøret tilbage. Og for at vise Europa-Kommissionen, at der er mening med det hele, skal de have skrabet en million underskrifter til sig.
“Vi har brug for din hjælp til at lave en positiv forandring,” skriver de i kampagnen.
Tidligere i år lancerede virksomheden en emballage, der modsat deres gamle, godt kunne genanvendes, og her ville det være en fordel, hvis sugerøret også var af plast. Som det er nu, skal forbrugerne huske at smide papirsøgerør og plastemballage ud hver for sig.
Hvis det hele vart af plast, kunne hele løsningen ryge sammen til genanvendelse.
Kilde: Capri-Sun/Packnews.se