Når Labelexpo Europe åbner dørene for dette års udgave af Labelexpo, bliver det i Bruxelles – men fra 2025 holder messen flyttedag til Barcelona, hvor den vil finde sted i Fira Barcelona.
Baggrunden for flytningen er bl.a. at messen havde udnyttet Brussels Expo til det yderste, og derfor var på udkig efter mere plads.
Den fandt man hos Fira Barcelona, der kan tilbyde større haller, som ydermere passer bedre til udstillernes tekniske behov. Hallerne er endvidere udstyret med et gratis Wi-Fi system, der kan håndtere op til 128.000 bruge samtidig.
Udstillingsområdet ligger 15 minutters kørsel fra den internationale lufthavn og er på to metrolinjer. Foretrækker man at komme i bil, er der 4.800 parkeringspladser på stedet.