
Dilling i Herning har siden 1916 produceret uld og bomuld. I dag har e-handlet gjort, at den jyske virksomhar har kunder i 12 lande, og derfor har behov for et velfungerende lagersystem.
I 2022 investerede Morten Dilling, CEO for virksomheden, første gang i en AutoStore-løsning fra Element Logic. Dengang bestod hele setuppet af 60 lagerrobotter, som skulle hjælpe virksomheden med at imødekomme den voksende efterspørgsel.
– Vi havde et behov for at øge vores lagerkapacitet, hvilket lykkedes ved at investere i et automatiseret robotlagersystem. Når en ordre afgives, er der lynhurtigt en robot, der finder varerne frem, og det hele er så komprimeret, at vi kan have rigtig meget tøj inde i selve anlægget på den samme mængde lagerplads. Oplevelsen med robotlageret har altså været ganske enestående, både i forhold til den præcision, vi oplever i plukkeprocessen og også med den driftssikkerhed, der er i systemet, siger Morten Dilling.
Opsætningen af AutoStore-anlægget adskiller sig fra andre opsætninger, idet man batch-plukker til 12 ordrer ad gangen, og det giver en øget waitbin-præstation ved portene. Samtidig er der så få processer ved portene, at medarbejderne kun skal fokusere på at plukke.
– De virkelig lykkedes med at finde en AutoStore-løsning, som løbende passer til deres behov. Fra starten har vi haft et stort fokus på at implementere et AutoStore-anlæg, som nemt kunne udvides og skaleres i takt med deres behov. Det er også det, vi ser resultatet af nu, hvor Dillingpå kort tid kan udvide deres AutoStore-anlæg yderligere og tilføje flere robotter, fordi det har været tænkt ind fra starten, siger Kasper Johannesen, Key Account Manager hos Element Logic.
Og den mulighed har der været behov for.
Efter knap tre år står virksomheden over for at skulle udvide sit AutoStore-anlæg for tredje gang, ligesom der er behov for endnu flere robotter for at følge med væksten. I 2025 kommer det nye anlæg til at stå klar med 140 robotter og 22 porte.
– I samarbejde med Element Logic har vi udvidet ad flere omgange, og udvidelsen af lageret er gået stærkt. Vi har igen nået vores maksimale kapacitet, og derfor har vi investeret i endnu en udvidelse. For mig har det været en fornøjelse at opleve den driftssikkerhed, der har været hele vejen igennem, og når jeg samtidig ser forretningen vækste, så vi kan investere endnu mere, ja, så er det tæt på en drøm, siger Morten Dilling.
Kilde: Element Logic