Kina har valgt at gå med i det såkaldte Haag-system fra den 5. maj i år. Haag-systemet betyder, at man med én ansøgning få sit design beskyttet i op til 92 lande på én gang – og altså nu også det store kinesiske marked, der efterhånden er kravlet op som værende Danmarks 5. største eksportmarked.
At KIna har valgt at gå med i Haag kan få stor betydning. Kina er blandt de lande, hvor flest varer bliver ulovligt kopieret, men med en designbeskyttelse står virksomheder stærkere.
Ved at designbeskytte dine produkter står du som virksomhed væsentligt stærkere over for kopister. Du signalerer også, at du er parat til at beskytte dine rettigheder og din forretning, siger Henriette Vængesgaard Rasch, varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Man gør dog opmærksom på, at Hongkong og Macao ikke er omfattet af Kinas indtræden i Haag-systemet.
Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen.