Forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har opfundet et helt nyt materiale. Hovedingredienserne i materialet er amylose (stivelse) og cellulose (fibre). Amylosen hentes fra byg, men kan ligeledes hentes fra kartofler, hvede, majs eller byg.
Materialet er stærkt, og forskerne ser for sig en langt række anvendelsesmuligheder – lige fra fødevareemballage til beklædning inde i biler.
Men den helt afgørende forskel fra plast er, at det bliver nedbrudt i naturen på bare to måneder.
Den cellulose som forskerne bruger er en såkaldt nanocellulose og kommer fra sukkerroer. I dag er det et spildprodukt fra danske sukkerfabrikker der ender som affald. Men for forskerne er det en vigtig ingrediens i deres materiale. Fibrene i nanocellulose er nemlig 1000 gange mindre end de fibre, vi kender fra fx hør og bomuld og bidrager med mekanisk styrke.
– Både amylose og cellulose danner lange stærke kæder med deres molekyler, som ved at blande dem sammen har gjort os i stand til at lave et holdbart og fleksibelt materiale, der potentielt kan bruges som indkøbsposer og emballage til de varer, vi i dag pakker ind i plastik, siger professor Andreas Blennow fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Andreas Blennow har lige nu sammen med andre forskere en patentansøgning under behandling. Når den er gået igennem, kan det bane vejen for at starte en produktion af det nye biokomposit-materiale.
Produktionen af det nye biomateriale foregår ved enten at opløse råvarerne i vand og blande dem sammen eller gennem en opvarmning under tryk. Derefter får man en masse små ’piller’ eller stykker, som kan forarbejdes og presses sammen til den ønskede form.
For at komme så langt, har det været nødvendigt at udvikle en ny sort byg. Den nye byg har ren amylose i kernerne, og det har været afgørende. Den rene amylose er langt mindre tilbøjelig til at blive til melklister i mødet med vand sammenlignet med almindelig stivelse
Indtil videre har forskerne kun fremstillet prototyper i laboratoriet, men ifølge Andreas Blennow vil det være relativt nemt at komme i gang med en produktion i Danmark og mange andre steder i verden.
– Hele produktionskæden af amylose-rig stivelse findes allerede og der produceres flere millioner tons ren kartoffel- og majsstivelse hvert år, som blandt andet bliver brugt af fødevareindustrien. Derfor er vi sikret en nem adgang til hovedparten af vores ingredienser, hvis materialet skal fremstilles i stor skala, siger han.
Allerede nu er der indledt et samarbejde med to danske emballagevirksomheder om at udvikle prototyper på bl.a. fødevareindpakning, men hvor hurtigt det reelt vil gå med at få materialet gjort kommercielt klart er uvist, men ikke nødvendigvis mange år.
– Det ligger ret tæt på, at vi for alvor kan begynde at producere prototyper i samarbejde med vores forskerteam og virksomhederne. Jeg vil tro, at det er realistisk, at der bliver udviklet nogle forskellige prototyper inden for bløde og hårde emballager, f.eks. bakker, flasker og poser, i løbet af et til fem år, vurderer Andreas Blennow.
Kilde: Københavns Universitet