
Novoferm Danmark flytter den 1. marts til nyt domicil og samler alle aktiviteter i Odense. Det nye domicil på 1.534 m2 er placeret central i Tietgenbyen og rummersalgskontor, administration, lager, logistik og showroom. Den strategiske beslutning om at samle alle aktiviteter i Odense medfører at Novoferm lukker afdelingen i Toftlund.
Novoferm har siden 2020 haft hovedkontor i Odense S og lager i Toftlund, men i takt med virksomhedens vækst har det været nødvendigt at finde en løsning, der gør det muligt at samle alle aktiviteter på én lokation. Den nye adresse i Odense giver ikke kun mulighed for at udvide faciliteterne, men også optimere de interne processer og styrke samarbejdet mellem alle afdelinger.
– Ved at samle lager og kontor på én lokation i Tietgenbyen kan vi optimere både logistik og interne processer. Den nye placering sikrer en effektiv drift og gør os endnu mere tilgængelige for vores kunder og samarbejdspartnere, forklarer Anders Majland, Administrerende Direktør hos Novoferm Danmark.
De senere år har Novoferm Danmark øget fokus og styrket serviceforretningen, som er et strategisk vigtigt forretningsområde.
– Det er og bliver et strategisk fokusområde at sikre serviceopgaver i forlængelse af projektsalget. Det muliggør, vi kan tilbyde slutbrugerne kompetent og faglig rådgivning, der opretholder
produktets levetid og sikrer langvarig funktionalitet. Ved at samle alle aktiviteter på én lokation intensiverer vi udviklingen af serviceforretningen og styrke de interne processer, lyder det fra Dennis Schmidt Pedersen, Montage- og Servicechef i Novoferm.
Kilde: Novoferm