Udbredt anvendelse af monolayer-film vil have store miljømæsige fordele, og det er slet ikke umuligt at udskifte de mutilayer-film, man i dag anvender. Det viser et flerårigt projekt, ’Circular Mono Plastic Packaging’, der sluttede ved udgangen af 2023, og hvor resultatet blev en ny helt type PET-film.
– Cirka 50 procent af plasten i vores husholdningsaffald er fleksible film fra fx fødevareemballage. Heraf er halvdelen multilaminatfilm, altså plast der er sammensat af forskellige typer af plast, og det er meget vanskeligt at genanvende denne plast til samme formål. Derfor er der behov for nytænkning, og det var baggrunden for projektet Circular Mono Plastic Packaging, hvor repræsentanter for hele værdikæden inden for fødevareemballage har været repræsenteret, fortæller Søren Rahbek Østergaard, seniorspecialist på Teknologisk Institut.
Arbejdet har bestået i at udvikle en emballageløsning, der netop gør brug af monolayer-film, som dermed bliver lettere at genanvende.
Det er lykkedes at udvikle en plasttype til emballering af fx ost, brød og pulver. Løsningen er tænkt til at kunne implementeres på de almindelige trykkelinjer, hvor emballagefilmen alligevel skal dekoreres.
Det er også blevet testet på andre fødevarer, og man har kunnet påvise en prisbesparelse på helt op til halvdelen af de nuværende omkostninger og en CO2-besparelse på endnu mere, hvis man sammenligner med den eksisterende emballage.
– Som et led i Arlas bæredygtighedsstrategi vil vi gerne udvikle mere genanvendelig emballage, men det er ikke bare lige til. På den ene side skal emballagen beskytte mod madspild, der har en negativ påvirkning på klimaet. På den anden side ser vi gerne, at vores emballager er genanvendelige, lyder det fra Lise Berg Kildemark, direktør for bæredygtig emballage hos Arla Foods og projektleder i projektet.
I udviklingen af en ny monoplast-løsning har projektet skullet adressere en række udfordringer, såsom fødevaresikkerhed, svejsning og barriereegenskaber – og selvfølgelig at sikre, at løsningen er cirkulær.
Disse udfordringer har man søgt at løse med ny teknologi. Fx har man udviklet en indsats til trykkelinjen, som kan plasmacoate emballagefilmen – en PET-film (polyethylenterephthalat) – så den opnår den nødvendige tæthed, til at beskytte fødevarerne. Dette sker ved almindeligt atmosfærisk tryk og med udstyr som i forvejen anvendes på trykkerier.
Desuden har man demonstreret, at PET-filmen kan gøres svejsbar på almindelige pakkelinjer ved at man påfører et tyndt svejselag lige netop på de steder, filmen skal svejses, så det ikke går over cirkulariteten. Endelig har man demonstreret, at det kan lade sig gøre at rense den brugte emballagefilm og blæse ny tynd film – såkaldt rPET – af genbrugt PET-film. Teknologierne hertil er endnu på forskningsstadiet, men potentialet er uomtvisteligt, og der er gode resultater at bygge videre på.
Kilde: Teknologisk Institut
