En opdateret risikovurdering fra ECHA ændrer mærkningsregler og dermed udbud af glykolbaserede kølervæsker pr. 1. december 2023. Glykolbaseret kølervæske består af en varmetransmissionsvæske (glykol), korrosionsinhibitor, vand og farvestof.
Inhibitoren består igen af en lang række kemikalier, der har til formål at sikre metallet mod korrosion.
Et af disse stoffer 2-EHA (2-EthylHexanoateAcide). ECHA har revideret sundhedsrisiko for dette stof.
Fremover skal emballage mærkes med Alvorlig sundhedsskade. Det bliver forbudt at sælge kølervæsker i små emballager til detailsalg, f.eks. fra tankstationer, pr. 1. december 2023.
Som en konsekvens af disse regler erstatter producenterne kemikaliet 2-EHA med et alternativt stof, så mærkning ikke skal ændres. Det vil ikke ændre markant på kølervæskens egenskaber. De fleste vil være fuldt blandbare med tidligere produkter. For autobranchen vil det blive lidt mere kompliceret, da mange OEM bilgodkendelser ikke er klar endnu.
Nogle af de nye kølervæsker er på markedet og der kommer flere nye produkter i løbet af dette efterår.
Kilde: Brenntag