Erhvervsleasingudbyderen LETO Leasing har fået løst det, som nærmest var et logistisk tidsmareridt, der bestod i, at de selv skulle fragte bilerne biler til og fra opbygning.
I stedet har man indgået et samarbejde med transporttjenesten Gire Mobility.
– Vi har tidligere selv stået for at flytte bilerne, men når der ikke er tid, er det et kæmpe stressmoment at skulle køre biler frem og tilbage. Samarbejdet med Gire betyder, at vi nu ikke længere skal koncentrere os om det logistikkaos. Groft sagt sparer det os nok en halv mands arbejde om dagen, og det er meget tid og mange økonomiske ressourcer, der bliver frigivet, siger Tom Hansen, leasingchef hos LETO Leasing.
Også hos den anden part, Gire Mobility, giver samarbejde god mening og nye muligheder. Virksomheden har en plan om at sikre sig markedsandele i leasingsegmentet.
– Leasingbranchen er utrolig spændende for os, og samarbejdet med LETO Leasing bekræfter os i, at vi kan gøre en forskel for branchen. Der er mange biler, der skal flyttes, og tiden er en afgørende faktor, og det er netop vores kernekompetencer: At flytte biler hurtigt og effektivt, siger Christopher Haar, Managing Director hos Gire Mobility Denmark.
For LETO Leasing ville alternativet til ikke at gøre det selv, være en traditionel vognmand. En læsning, der ville koste på indtjeningen, for vognmænd har typisk nogle dages ventetid.
– Når vores biler holder stille, kommer der ingen penge i kassen. Så ventetiden ville være katastrofalt for vores forretning. Derfor er det absolut afgørende, at Gire kommer indenfor fire timer. Det giver en effektiv cirkulation.
Gire Mobility har siden indtoget på det danske marked haft en helt klar forretningsstrategi, der lægger vægt på en enkel og fleksibel serviceløsning. Som del af strategien er sikkerhed og tryghed et væsentligt aspekt. Derfor bruger Gire store ressourcer på at sikre optimal onboarding af deres mange chauffører.
– Vores chauffører er vores største aktiv, og de er vores ansigt udadtil. Derfor er det essentielt, at chaufførerne får den rette oplæring i alt fra kørsel til kundeservice. Når vores chauffører får en ny opgave, skal de ikke kun flytte en bil. De skal være servicemindede, og de skal skabe en tryghed, siger Christopher Haar.
Med den nye logistikløsning ser LETO Leasing ind i en fremtid, hvor man mener det er mulighed for at fordoble deres flåde. Det er ikke kun noget, som er godt for LETO Leasing, men også er en appelsin i turbanen for Gire Mobility.
– Vi er helt klar over, at vi rammer ned i et åbent hul i markedet, og med samarbejdet med LETO Leasing bliver vi kun bekræftet i, at det er det helt rette skridt, vi har taget i vores forretningsstrategi. Derfor ser vi også meget frem til at udvide samarbejdet med LETO Leasing specielt med tanke på deres kommende flådeudvidelse, siger Christopher Haar.
Kilde: Gire Mobility