Modsat elbiler til private, der har oplevet stor salgsfremgang, ser det mere tøvende ud med den tunge trafik. Der er kommet flere ellastbiler på de danske veje, men stadig kun én procent af de danske lastbiler, som kører på el.
For at komme i mål med den grønne omstilling, er det afgørende, at også den tunge transport elektrificeres. Netop derfor indgår Norlys og MAN Truck & Bus Danmark et nyt samarbejde, som skal hjælpe vognmændene til en nemmere overgang, når de skal udskifte deres vognpark til eldrevne lastbiler.
– En helt afgørende forudsætning for, at vognmændene vælger en ellastbil er et velfungerende ladenetværk. Det gælder både rundt i landet og ved vognmændenes egne logistikcentre og depoter. Derfor har vi etableret en 360° e-Mobilitets-rådgivning i forbindelse med lanceringen af vores MAN eTruck, hvor vi tilbyder vognmændene totalløsninger på køb, finansiering, service og ladeløsninger, siger Søren Nybroe, der er Head of Truck Sales hos MAN Truck & Bus Danmark.
Han peger på, at samarbejdet med Norlys skal skabe tryghed hos vognmændene ved at sikre, at de kan få dækket deres ladebehov, når de investerer i eldrevne lastbiler.
– At elektrificere den tunge transport er en vigtig samfundsopgave, som vi både vil og kan bidrage til at løse i Norlys. Vi er i gang med at opbygge et landsdækkende ladenetværk til tung transport, og her vil vi naturligvis i dialog med vognmændene om, hvor vi mest hensigtsmæssigt placerer også vores offentlige ladepunkter, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Kilde: MAN Truck & Bus Danmark A/S