Hos Altonaer Wellpappenfabrik i den tyske by Tornesch (ved Hamborg) er byggeriet af en topmoderne produktionshal og ditto produktionslinjer i fuld gang. Når byggeriet står færdigt, vil Panthers produktion af limede bølgepap-foldekasser opnå et helt nyt niveau.
Forarbejdet til byggeriet i Tornesch blev påbegyndt i starten af 2023, og efter kun ni måneder stod de nye produktionshaller færdige, inklusive et sikkerhedsrelevant udendørsområde. I september fulgte leveringen og installationen af den første nye folde- og klæbemaskine, der efter en kort indkøringsperiode blev suppleret af en palleteringsrobot. Denne højeffektive maskinkonstellation har været i drift siden oktober, og hjælper os dagligt med at opfylde vores mange kundeordrer.
Projektet går nu ind i næste fase: Med henblik på at gøre medarbejderne fortrolige med de nye arbejdsrutiner- og processer, deltager medarbejderne i disse dage i forskellige kurser og træningsforløb. Gennem udvidelsen af produktionen opstår der desuden nye arbejdspladser.
I slutningen af året bliver maskinparken udvidet endnu en gang, denne gang med et etiketteringsanlæg. For det kommende år er installationen af et fuldautomatisk logikstiksystem med bl.a. et topmoderne, fuldautomatisk varelager til halvfabrikata under forberedelse.
I løbet af sommeren 2024 vil der desuden blive installeret to nye folde-klæbemaskiner. Med ibrugtagningen af det nye anlæg på Altonaer Wellpappenfabrik fordobles produktionskapaciteten indenfor de forskellige foldekasser med automatikbund. Indtil videre er hele processen gået som planlagt og efter tidsplanen, og projektet ventes at være afsluttet til august.
De højeffektive anlæg og den øgede automatisering gør Panther-fabrikken, Altonaer Wellpappenfabrik, endnu mere konkurrencedygtig end før, idet fabrikken dermed bliver i stand til at sænke sine produktionsudgifter.
Kilde: Panther