Julen er ikke bare hjerternes fest, men også en fest for mange af de logistik-virksomheder, der skal bringe pakkerne frem til jul. Men ingen fest uden en masse forberedelser.
Hos Bring har man gjort sig klar. Og det på flere fronter.
På terminalen i Greve har man en helt ny robotteknologi, hvor fem robotter skal hjælpe med at sortere pakker. Sammen med øget bemanding skal det sikre endnu hurtigere og bedre sortering.
For at kunne levere flere pakker er Bring afhængig af, at modtagerne afhenter deres pakker hurtigst muligt. For at motivere danskerne til at hente hurtigt, igangsætter Bring en konkurrence, hvor en vinder per uge kan vinde gavekort.
Også internet er der oplagt til midlertidige ændriger. Kontormedarbejdere inviteres nemlig til at hjælpe i produktionen. Det giver to fordele. Det aflaster produktionen og giver kontormedarbejdere indsigt i kerneforretningen.
– Vi ser frem til højsæsonen for e-handel og er klar til at håndtere store mængder gode tilbud og julegaver, som danskerne handler. Vi klarede sidste års højsæson meget godt, og årets forberedelser har handlet om at finpudse rutinerne. Vi har i løbet af året sat meget fokus på at optimere netværket og har sikret os flere store pakkeshops, som har kapacitet til at modtage store mængder pakker. Vi er klar til den sjoveste tid på året, siger Bjarne Lauritsen, Director of Operations hos Bring.
Kontormedarbejdere inviteres til at hjælpe i produktionen, hvilket både aflaster produktionen og giver kontormedarbejdere indsigt i kerneforretningen.
Kilde: Bring