Termoplastsektionen i brancheforeningen Plastindustrien har holdt konstituerende møde. Den nye sektion er et resultat af sammenlægningen af Sprøjtestøbesektion og Sektionen for Ekstrudering og Termoformning, som blev vedtaget i november.
Det officielle navn er Sektionen for termoplastproducerende virksomheder, men vil i daglig tale blot blive omtalt som Termoplastsektionen.
Formand for den nye sektion blev Per Grunddal Jørgensen fra Bogense Plast. Han sad i bestyrelsen for Sprøjtestøbesektion, mens Erik Skov-Thuesen fra ST Plast, fra den tidligere Ekstrudering og Termoformning-sektion, blev valgt som næstformand for den nye sektion.
Kilde: Plastindustrien