Nu bliver der stregere krav til kosmetikbranchen, hvis de vil have Svanemærket. Også plejeprodukter vil opleve samme stramninger.
De nye regler gælder såvel emballagen som selve produkterne. På emballagesiden gælder det, at både kravene til design og materialevalg er blevet skærpet.
– Her er der krav til, hvilke typer og hvilke mængder materialer der må anvendes, fortæller Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark og fortsætter:
– Formålet er at begrænse materialeforbruget og spild af produkterne – men også at sikre, at emballagen bliver designet til at kunne genanvendes, hvilket er vigtigt i et klimaperspektiv, hvis vi på den måde kan reducere produktionen af nye materialer. Derfor stiller Svanemærket også krav til print og etiketter på emballagen, og fremover bliver det fx heller ikke muligt at svanemærke miniatureflasker til hotel- og restaurationsbranchen.
På indholdssiden har Miljømærkning Danmark, der står bag Svanemærket, opdateret definitionerne for mikroplast og hormonforstyrrende stoffer for at sikre, at kravene fortsat er skrappe og relevante.
– Svanemærkede produkter skal være blandt de miljømæssigt bedste på markedet. Derfor strammes kravene til de enkelte produktgrupper løbende for at sikre, at kravene bliver stillet ud fra den nyeste viden og udviklingen i markedet. Det er de skærpede grænser samt de opdaterede definitioner og lister netop eksempler på, siger Heidi Bugge.
Netop af den årsag er en certificering ikke evig gyldig, men derimod tidsbegrænset. Det betyder, at virksomheder med svanemærkede plejeprodukter nu skal dokumentere, at de lever op til de skærpede krav for at beholde Svanemærket.
Kilde: Miljømærkning Danmark
