
Pilz Skandinaven i Sønderborg har i marts måned ansat 2 nye medarbejdere.
Det drejer sig om Henrik Bonde Jespersen, der er ansat som salgschef for Danmark. Henrik har mange års erfaring med salg, forretningsudvikling/-vækst og marketing på ledelsesniveau, i forskellige brancher, herunder automationsbranchen.

Desuden er Marion Mymøller blevet ansat i den interne danske salgsafdeling. Marion kommer fra en lignende stilling, hvor hun har arbejdet med ordrebehandling og kundekontakt de sidste 27 år.