Diesel sidder stadig tungt på markedet, når det gælder varebiler. 86 procent af varebiler solgt i EU i 2022 kørte på diesel, men trods det massive overtag, er det faktisk en lille tilbagegang, for i 2021 var markedsandelen over 90 procent.
Nærmeste konkurrent var faktisk el-udgaverne. De oplevede næsten en fordobling af salget, om end det var fra et lille udgangspunkt – fra 3 procent af markedet i 2021 til 5,3 procent i 2022.
Dermed overhalede de benzinbilerne, der aldrig rigtigt har haft fat i det marked. Og selvom der er sket en stigning på over 9 procent, er det kun nok til at give en markedsandel på 5 procent.
Hybrid-teknologien har været en kæmpesucces på personbilsområdet. Indenfor varebiler har teknikken været nærmest fraværende, og er det stadigvæk. Trods en fremgang på over 20 procent, snuppede de kun godt 2,5 procent.
Der er også en lille andel af de over cirka 1,5 mio. varebiler, der blev registreret i EU i 2022, som kører på andet en benzin, diesel eller el. Det vil bl.a. sige brint eller gas. De fik en tilbagegang i 2022. Der blev solgt 15.221 enheder, hvilket udgør en markedsandel på 1,2 procent.
Kilde: De Danske Bilimportører